Tandtråd

behandlinger

Tandbørstning er ikke nok

Hvis man vil bevare sine flotte, sunde tænder hele livet, er det ikke nok “kun” at børste tænder, der skal også tandtråd til! Tandbørsten er en af de vigtigste bidragere til at mindske risikoen for tandsygdomme, men tandbørsten er for stor til at komme ud i alle kanter og kroge, og derfor er der både brug for mellemrumstandbørster og tandtråd.

Det er ikke kun tandfladerne, men også tungen og tandkødet der dagligt skal gøres rent. Kun på denne måde undgår man huller, dårlig ånde og andre tandsygdomme. Mange lægger stor vægt på tandbørstning, men glemmer alt om ekstraudstyr som fx tandtråd, da de opfatter det som svært og tidskrævende, men sådan behøver det heldigvis ikke være. Her kommer et par tips til hvordan du bruger tandtråd – nemt og hurtigt.

Tandtråd kan bruges til at fjerne bakterier, gamle madrester og plak mellem tænderne, hvilket bidrager gevaldigt til mundens sundhed. Når du skal ud og købe tandtråd, vil du have to muligheder, nemlig tandtråd på rulle og tandtråd, der sidder fast på en holder. Begge typer af tandtråd er lige effektive, men de fleste foretrækker tandtråd på holder, da dette gør det meget lettere at styre tandtråden.

Sådan bruger du tandtråden

Hvis du vælger tandtråd på rulle, starter du med at rulle et godt stykke tråd ud og klippe det af. Stykket skal ca. være 30-40 centimeter langt. Vikl nu snoren rundt om en eller to fingre på hver hånd, således at snoren er spændt godt ud mellem dine hænder. Afstanden mellem hænderne skal være sådan, at du synes, at du har kontrol over tråden – jo mindre afstand jo bedre. Før nu tråden op i mellemrummet mellem to tænder og sørg for at bruge bløde og forsigtige bevægelser, så du ikke hamrer tråden op i tandkødet. Bevæg nu tråden op og ned langs siderne på tænderne, så du fjerner bakterier og madrester. Fortsæt til du har renset mellem alle tænder i både over- og  undermund.

Hvis du bruger tandtråd, der sidder fast på en holder, er princippet præcis det samme. Den eneste forskel er, at du holder på en lille plasticpind i stedet for at have tråden spændt ud mellem dine hænder. Denne metode opfattes af mange som værende lettere og mere håndterbar end den anden, og derfor egner denne metode sig godt til nybegyndere udi i brugen af tandtråd.

Det er let nok at lære at bruge tandtråden korrekt, det svære består i at gøre det til en vane, og sørge for at holde denne vane ved lige. Det bedste du kan gøre er, at finde et tidspunkt, der passer dig, fx inden du går i seng, og derefter sørge for at implementere tandtråden som en fast rutine ligesom tandbørstningen. De første uger er de sværeste, men efterhånden vil tandtråden føles som en naturlig del af hverdagen.

VEJVISER

Tand+ tandlægerne ligger centralt placeret i Odense, og klinikken er derfor nem at komme til – uanset om du er til fods, i bil eller med bus.

GODE RÅD

Børstning af tænder »
Tandtråd »
Få det flotteste smil med tandblegning »
Henvisning til bøjletandlæge i odense »
Sådan foregår behandling med tandimplantater »
Hvilke behandlinger skal udføres af en specialtandlæge? »

TIDSBESTILLING

Bestil din tandlægetid online via dette link: Bestil tid her Afbud og Udeblivelse Hvis du er forhindret til at møde op til den aftalte tid, er det vigtigt for os at du melder afbud hurtigst muligt- og senest dagen før inden kl. 12.00 via telefon.

BLIV KONTAKTET

Skriv til os her og vi kontakter dig hurtigst muligt!
66 11 12 81 66 11 12 81