Få det flotteste smil med tandblegning

Synes du, at dine tænder er begyndt at blive misfarvede, gullige eller mørkere? Vores tænders udseende bærer tydeligt præg af såvel almindelig slid som hverdagens indtag af kaffe- og tedrikning samt rygning, der alt sammen gør vores tænder misfarvede. Der er dog ingen grund til at frygte disse misfarvninger, da du nemt kan få hvide tænder igen ved hjælp af tandblegning.

Hvorfor misfarves mine tænder?

Dine tænder misfarves enten udefra, altså eksternt, eller indefra, altså internt. Eksterne misfarvninger fremkommer, som ovenfor beskrevet, som konsekvens af aflejringer på tandens overflade fra de farvestoffer, der findes i mad- og drikkevarer. Det er specielt meget farveholdige mad- og drikkevarer såsom kaffe, te, rødvin og lakrids, der forårsager den største misfarvning. Når vi indtager farveholdige mad- og drikkevarer, trænger farvede molekyler ind i tænderne. Når disse molekyler ophobes over tid, vil tænderne misfarves.

Misfarvninger kan dog også komme indefra tandens nerve og kan skyldes både påvirkninger i fostertilstanden og interne blødninger. Eksterne misfarvninger forekommer langt oftere end interne misfarvninger, men de er heldigvis også lettere at behandle.

Hvordan virker en tandblegning?

Tandblegning virker ved, at det påførte blegemiddel trænger ind i tanden og nedbryder de farvede molekyler, som er efterladt af te, kaffe, rødvin og tobak. Man behandler altså ikke direkte på tandens emalje, men på de molekyler, der befinder sig inde i selve tanden. Man går altså kemisk ind og påvirker de farvestoffer, der igennem årene har trængt igennem emaljen, ophobet sig og løbende forårsaget misfarvningen

Behandlingen foregår ved, at du indledningsvist får foretaget et aftryk af dine tænder. Dette bruges til at udarbejde en skinne, hvorpå blegemidlet kan påføres og sættes direkte på tænderne. Tandlægen påfører så blegemidlet, der oftest er en gel eller pasta, der indeholder stoffet carbamidperoxid. For optimal effekt skal skinnen sidde på i 1-2 timer.

Kan der opstå bivirkninger?

Der er meget få bivirkninger og smerter forbundet med tandblegning. Behandlingen er smertefri, men få patienter oplever dog en øget følsomhed over for varme og kulde i dagene efter behandlingen. Dette er helt normalt og vil fortage sig efter få dage.

For at opnå det bedste resultat anbefaler vi, at du konsulterer din praktiserende tandlæge og ikke giver dig i kast med hjemme-løsninger. Hos Tand+ Tandklinik tilbyder vi professionel tandblegning i Odense med blegesystemet Brite Smile – markedets mest professionelle og skånsomme behandlingssystem. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål til tandblegning eller ønsker at bestille en tid i klinikken.

TIDSBESTILLING

Bestil din tandlægetid online via dette link: Bestil tid her Afbud og Udeblivelse Hvis du er forhindret til at møde op til den aftalte tid, er det vigtigt for os at du melder afbud hurtigst muligt- og senest dagen før inden kl. 12.00 via telefon.

BLIV KONTAKTET

Skriv til os her og vi kontakter dig hurtigst muligt!
66 11 12 81 66 11 12 81